OmniHunting Safaris.

 Jeg blev 50 år i 2001, og havde ønsket mig en jagtrejse til Afrika. Det blev så til realiteter i april 2003, dog måtte jeg spæde lidt til selv. Det efterfølgende er lidt om mine oplevelser og priser på min tur.

Jeg undersøgte priserne til ved forskellige jagtrejsebureauer. Det var dyrt! 3 antiloper og 5 jagtdage kr. 17000,00 plus rejsen. Jeg havde på et tidspunkt mødt en knivmager fra Sydafrika. Vi havde selvfølgelig snakket knive og jagt, da han også var jæger. Han lovede at hjælpe, hvis jeg fik”tid”. Han sendte lidt brochurer fra en jagtfarm. Her var priserne kun lidt billigere.

Det lykkedes til sidst gennem min jagtkammerat, der skulle med, at finde noget, en fattig knivmager havde råd til. 5 antiloper og 6 jagtdage for 12000 rand, hvilket svarer til ca. kr. 11000,00. Flyrejsen med forsikringer kr. 7000,00.

Vi tog af sted d. 7. april fra Billund og mellemlandede i Paris til Johannesburg. Det sidste stykke fløj vi om natten – 10 timer. Vi havde besluttet at tage en uge ekstra for at se lidt på landet, og havde derfor lejet en bil i 14 dage. Den første dag brugte vi på at køre 700 km direkte sydpå fra Johannesburg til Omni Hunting Safari, Burgersdorf. Man kan også tage et indenrigs fly til Bloemfontain, hvorefter der kun er ca 200 km at køre. Man vil så blive afhentet af hunteren i lufthavnen.

Omni Hunting Safari ligger virkelig ude på landet. Det nærmeste sted angivet i Shells Touring Atlas er Knapdaar, ca 2 km, som kun er en gammel nedlagt jernbanestation. Nærmeste byer er Burgersdorf og Aliwal North, som begge ligger ca. 20 km derfra.

Safarien drives af 2 professionelle Huntere. Robbie Hughes ejer ca. 12000 ha. På hans jord ligger lodgen, som vi boede på. Jonie du Randt har ca. 3500 ha. Terrænet er græssteppe med spredte buske. Nogle steder er der store åbne vidder, andre steder bakket, små bjerge og store bjerge med stejle bjergsider.

2500 tdr. land er indhegnet med højt dyrehegn. Her går en del antiloper som

 springbuck, blesbuck, mountain reedbuck, red hartebeest, impala m.fl. En anden hegning er på 1500 ha.  Da indhegningerne er så store opfører vildtet sig som vildtet udenfor. Udenfor for hegningerne var der steenbuck, duiker, kudu, nyala, eland, black wildebeest m. fl.

Første jagtdag startede med indskydningen af riflerne. Efter 3 skud havde vi styr på det. Vi havde valgt at låne rifler af hunteren, i stedet for at medbringe vores egen. Man kan uden problemer medbringe sin egen. Der er kun lidt papirarbejde ved udrejse og indrejse i Danmark og Sydafrika.

Mine oplevelser

Vi skulle nu på jagt. Robbie blev min hunter. Vi kørte i hans Landcruiser ind i den store indhegning. Vi stillede bilen ved foden af nogle mindre bjerge og listede os frem mellem nogle buske for at se efter mountain reedbuck. Robbie opdagede hurtigt en, der stod delvis gemt bag en busk. Efter at vi have iagttaget den i kikkerten en tid valgte den at forlade stedet i dække af busken. Den havde registeret os.

Vi tog til at andet område, hvor springbuckene holdt til. Der var mange. De færdes i store flokke og pludselig springer en af dem lodret i vejret. De territoriel hævdende bukke står alene i terrænet. Robbie studerede de enkelte bukke omhyggelig i kikkerten, inden han besluttede hvilken, vi skulle prøve at komme på skudhold af. Det gik forholdsvis let. Jeg fandt en klippeblok at tage fast anlæg på. Jeg fik hurtigt hold på bukken gennem kikkerten og trykkede. Den tegnede fint. Den gik kun nogle få meter inden den væltede omkuld. Skudafstanden var 200 m. Jeg var inden jagten spændt på at nedlægge vildt ude på store afstande. Vi danskere vil gerne have bukken inden for 100 m. Springbuck vejer 30 kg, altså en halv gang mere end råbukken. Lidt held må man vel også have lov at have. Min første antilope nedlagt uden problemer og man føler sig lidt høj. Over walki talkie erfarede vi at Johs. også havde nedlagt en springbuck. Vi mødtes under skyggen af nogle store træer for at spise frokost i form af sandwich. Det var bare lækkert med en sådan start.

Efter frokost begav vi os op i de små bjerge for at lede efter mountain reedbuck. Vi opdagede en, der stod højt oppe på et på en bjergtop. Vi kunne ikke komme til den, da den havde set os. Robbie sendte vores tracker rundt om bjerget for at trykke den bagud, hvor vi vidste at Johs. og Jonie var. Planen lykkedes. Vi hørte 10 minutter senere skud derovre fra, og Johs. havde fået sin mountain reedbuck. Tracker er ordet for jægermedhjælper af buskmænd afstamning. Disse små negere har en fantastisk evne til at følge og tyde sporene fra vildtet.

Vi gik videre. Efter lidt tid opdager Robbie en på den modsatte bjergside delvis skjult af en busk ude på måske 400 m. Jeg kunne ikke se den, så godt faldt den ind i terrænet. Problemet var nu at komme til den, uden at den opdagede os. Vi gik videre og fandt et sted med godt overblik over den lille dal og den modsatte bjergside. Her besluttede vi at blive. Testi vores tracker blev sendt rundt om bjerget for at trykke reedbucken over mod os. Det lykkedes for efter en tid står der pludselig en mountain reedbuck på en klippeblok og kigger ned over dalen på den anden bjergside. Den havde front lige mod os ca. 180 m ude. Robbie viser hvor jeg skal holde på den. Jeg har fast anlæg på en klippeblok, en virkelig god skudchance. Der lyder et klik. Jeg havde ikke fået en patron op i kammeret. Jeg skynder mig at lade. Bucken bliver stående som en anden konge og ser ud over sit rige og aner ingen uråd. Den tegner fint, ramt i brystet og vælter om på siden. En pæn buck. Her er der ikke mulighed for at udvælge størrelse som med springbuck. Her må man tage de chancer der gives. Jeg var allerede nu imponeret over Robbies evner som professionel hunter. Han havde den første dag vist , hvor godt han kendte terrænet og vildtet, hvordan situationerne skulle skæres, for at få et resultat. Første dag og vi havde begge nedlagt to ud af de 5 antilopper, vi skulle have. Hvad skal vi så lave de sidste par dage, hvis det forsætter sådan, men man skal jo ikke som gammelt ordsprog siger sælge skindet, før bjørnen er skudt.

Kudu eller Black Wilderbeest

Højst på listen over trofæerne stod Kuduen. Den vandrer frem og tilbage mellem bjergene og floden. Så det var tidlig op om morgenen og køre 25 km for at komme på plads og vente på den. Vi så små kuduer, men ingen der var på skudhold eller store nok. Jeg var af sted 5 morgner uden resultat, kun oplevelsen af naturen, som var store slående, bjergskildpadde, bavianer m. fl.. Som alternativ til Kuduen kunne jeg prøve at få en Black Wilderbeest. Sidste jagtdag om eftermiddagen tog Jonie og jeg ud til en nabo, hvor han havde tilladelse til at jage. Dyrene var meget vilde. Her stod tyrene også for sig selv og markerede territorium. Jonie forstod også, som Robbie, at lægge en plan og få det til at lykkes. Vi satte os i skjul af nogle buske og trackeren blev sendt ud for at trykke tyren op til os. Det lykkedes perfekt. Den kom på skudhold, tegnede for en fin bladkugle, men løb trods det 170 m før den væltede i buskene 30 m foran os. Black Wildebeest kaldes på dansk hvidhalet gnu. Den blev af hunteren kaldt fattig mands bøffel. Det kan jeg godt forstå, den kunne godt være farlig, hvis den blev anskudt, og så koster den kun en brøkdel at nedlægge.

Blesbuck, Steinbuck og Impala.

Jeg lod mig også friste. Johs. havde aftalt med Jonie at skyde 2 ekstra ud over de fem, nemlig 1 impala og 1 oryx. Det var gået fin med Blesbuck og Steinbuck, så jeg besluttede at købe 1 impala. En virkelig flot antilope, sådan lidt indbegrebet af Afrikas vildt.

Vi tog ud den anden sidste jagtdag om eftermiddagen. Det viste sig at blive en længere jagt. Ret hurtigt fik vi kontakt med en flok impalaer. Vi kom på rimelig hold af dem, og Robbie pegede den største ud til mig. Da jeg forsøgte at finde den i kikkerten duggede glasset . Det havde småregnet lidt. Dyrene spottede os, og væk var de. De næste 4 timer var opskriften, jeg ved ikke hvor mange gange, at snige sig frem i dække af buskene, undersøge flokken, men inden vi nåede at beslutte os, løb de igen. Flokken var på 10 stykker, så der var 20 øjne og ører til at holde udkig og lytte med. Til sidst lykkedes det. Jeg fik et godt eksemplar. Fotograferingen kunne begynde. Finde et egnet sted i terrænet, få den stillet op og posere som en anden storvildtsjæger, som jeg så tit havde set i jagt bøgerne og drømt om. Nu lykkedes det.

Nu i skrivende stund hjemme i lille Danmark sidder jeg kun og venter på at få trofæerne hjem. Man skal regne med mindst et halvt år inden de ankommer.. Jeg har næsten sat skruerne i væggen, og du er velkommen til at komme og se dem. De skal hænges op på min ”Afrika væg” i kontoret. Jeg glæder mig til at vise dem frem.

Går du på internettet under www.omnihuntingsafaris.com vil man se en prisliste især beregnet for amerikaner.

Med en direkte kontakt gennem undertegnede kan det gøres til langt billigere. Se under Prisliste hvad de aktuelle priser er. Omni har ingen agent i DK, Men jeg fortæller gerne, hvordan man bærer sig ad med at komme på jagt hos Omni Hunting Safaris.

Omni Hunting har lavet prisaftale hos Karoo Taxidermy om 20% rabat på hans listepriser.

Jørgen Hanghøi, Fasanvej 26, 5863 Ferritslev, tlf. 40296598 , jorgenhanghoi@gmail.com
Jørgen Hanghøi