Mine oplevelser / 2007

2007.

Der gik 4 år inden jeg fik samlet et hold. Vi blev 7.

Bjarne og Thomas, far og søn fra Bælum.

Kalle og Per, far og stedsøn fra Åbenrå.

Carl Martin og Chr. Nielsen, jagtkammerater fra min egen by Ferritslev.

Afrejse fra Billund d. 8/4 2007 fra Billund. Vi mellemlandede i Frankfurt og Johannesborg inden vi nåede til Bloemfontein. Her blev vi afhentet af Robbie og Jonie. Vi var på lodgen til spisetid om aftenen d. 9/4.

1.       Jagtdag.

Efter indskydning tog vi på jagt. Jeg havde kudu øverst på listen. Vi tog ud i nogle små bjerge tæt på Robbies farm uden held. Om eftermiddagen gik vi rundt i bjergene bag ved lodgen efter red hartebeest i 2 – 3 timer. Den gik sammen med 3 andre, men de nåede at stikke af inden vi kom på ordentligt skudhold.

Thomas: springbuck, steinbuck og bleesbuck

Per: springbuk, bleesbuck.

Kalle: steinbuck, springbuck

2.       Jagtdag.

Jeg tog med Robbie du efter kudu ½ times kørsel fra lodgen. Vi så ingen kudu.

Om eftermiddagen gik vi igen efter red hartebest. Vi fandt hurtigt den lille flok. For at komme på dem med den rigtige vind, måtte vi rundt om et bjerg, og væk var de. Efter en times søgen fandt vi dem igen. Efter en pürsch på 15 – 20 min i noget buskads kom jeg på skudhold på 80 m. Kuglen gik ind foran højre forben og ud bag venstre forben. Den begyndte at gå. Jeg gav den en ekstra kugle og den væltede.

Kal. 30-06, vægt ca. 180 kg brækket, bronze medalje.

Kalle: impala

Per: impala

Thomas: impala

3.       Jagtdag.

Tidlig morgen kl. 6.00 var vi på plads I en gammelt vandtårn til en gård ruin på Jonies farm need ved floden. Ved syv tiden så vi den første kudu ko. Kuduerne vandrede fra nogle lucerne marker op i bjergene om morgenen og tilbage om aftenen.

Kl. 7.15 kom en tyr tværs over et åbent stykke. Robbie sagde at den var ok. Den stille sig bag et træ ude på 120 m., så jeg ikke kunne skyde. Jeg skød til den da løb videre. Jeg ramte den bag til, næste kugle ramte lavt i brystet. Vi havde aftalt at Robbie skulle hjælpe, hvis den ikke faldt. Hans skød forbi i første skud. I andet skud gik den omkuld ude på ca. 300 m.

Jeg skød med 30-06, robbie med 300 win. mag.

Levende vægt 450 – 500 kg. Guld medalje.

Chr. Og Carl Martin var mest med for oplevelsen. De blev dog lokket til at prøveskyde.

Carl Martin har haft en lille blodprop i højre øje og havde svært ved at ramme. Chr kunne godt ramme.

Vi tog ud bag lodgen. Efter en times søgen fik Chr. en chance og dermed sit første bytte nedlagt med riffel – en springbuck.

Thomas: mountain redbuck.

2007

4.       Jagtdag.

Vi tog ud til Jonie bjerge for at jage oryx. De plejede at gå på det åbne terræn ved bjergets fod. Vi så black og blue wildebes, kudu med flere. Efter et kvarter tid spottede vi dem midt ude i terrænet. Robbie og jeg stod af bilen for at søge skjul lidt højere oppe i terrænet bag noget buskads.

Trackeren skulle så i bil sammen med Chr og Carl Martin forsøge at trykke flokken op til os. Efter nogle forsøg løb de videre væk fra os. Vi kørte efter dem. Flokken stoppede og vi kom ind på 250 m af dem. Jeg steg ud af bilen og kravlede nu 20 m hen til et termitbo, hvor jeg fik et godt anlaæg til riflen. Robbie fortalte at jeg skulle skyde nr. 4 fra vestre. Tyren havde været nede at ligge, men stod nu op. Vi besluttede at jeg skulle prøve. Der var 230 m derud. Da jeg fik hold på den, lod jeg kuglen gå. Jeg fik en af de bedste træffere til dato. Jeg ramte den lige på bladet, så den satte sig ned på stedet. Da vi kom derud var den ikke forendt, så jeg gav den et fangstskud.

Kaliber 30-06, levende vægt ca. 400 kg.

Bjarne: kudu

Kalle: mountain redbuck

Kl. 15.30 kørte vi til Gariep Lake for at fiske. Vi blev indkvarteret i en telt camp. Teltet var placeret på en platform af brædder 1 m over jorden. Der var en lille muret afdeling med bad og toilet. Vi spiste grillmad i et stort fælles hus.

5.       Jagtdag.

Vi kunne fiske med orm, bait, spinder eller flue. Vi fiskede i floden OrangeRiver. Der var lavet en opdæmning til et vandkraftværk. Vi fiskede efter opdæmningen når sluserne var lukkede. Per og jeg fik hver en kano og sejlede ud i floden. Kalle, Carl Martin og Chr. fiskede fra bredden. Robbie gik rundt ude i floden og fiskede med flue. Vi fiskede i 2 perioder.

Robbie 8 fisk, Per 3 fisk, jeg fangede 2 fisk. Den største på 65 cm og 2,5 kg.

Chr. 1 fisk, Carl Martin 1 fisk, Kalle fangede ikke nogen, Testic 1 fisk.

Bjarne og Thomas var på vandretur med Willem, Jonies bror mens vi fiskede.

6.       Jagtdag.

Efter morgenkaffen kørte vi en tur op omkring kraftværket. Et imponerende bygningsværk.

Vi kørte tilbage til lodgen. Efter frokost skulle Carl Martin prøve at jage. Det lykkedes ikke at ramme, så han opgav efter tre forsøg.

Per: mountain redbuck.

7.       Jagtdag.

Vi tog op i bjergene bag ved Robbies farm for at se efter vortesvin. Vi så en orne, men kom ikke på skudhold af den.

Per: Steinbuck hun, han skød den forkerte.

Vi øvrige tog på gåse jagt ½ times kørsel fra lodgen på en anden farm, hvor de havde en majs mark, hvor halvdelen var høstet. Der blev sat lokkefugle op. Vi var ikke lovet det store gåse træk, da det var først på sæsonen. Vi skød 4 spoving gæs.

8.       Dag.

Vi kørte fra lodgen tidlig morgen til Alival North. Robbie havde bestilt en 8 personers bus til os.

Vi kørte syd på til Tarkastan for at besøge konservatoren Roy Hayes. Det var meget interessant og festligt. Han havde 30 ansatte.

Vi kørte videre mod Addo til B and B Happy Land. En citrusfarm hvor de også havde Bed and Breakfast. Vi fik en rundvisning i plantagen på 30 ha. Vi spiste aftensmad på farmen.

9.       Dag.

Vi havde booket en dame til at vise os rundt i Addo Elefant Park. Vi så mange elefanter, kudu, vortesvin, red hartebest. Det er et meget stort reservat.

10.   Dag.

Vi kørte videre ned mod Port Elisabeth og fulgte The Garden Route  til MosselsBay. Jeg havde fundet B and B i et hus med udsigt over det Indiske ocean. Vi havde gjort ophold i Knysna undervejs.

11.   Dag.

Vi kørte videre til Cap Town Lizi Guesthous i nærheden af lufthavnen. P. gr. a. vejarbejde havde vi svært ved at finde det. Vi ringede og blev hentet af Andrew, som arbejde der. Han var hvid, men ejeren var sort. Huset lå i township, sort kvarter. Det var et stort hus, de selv havde udvidet fra det oprindelige lille hus.  Alt var fint og flot. Jeg havde udsigt til Table Mountain fra mit vindue. Vi gik en tur sammen med Lizi. Han var meget stolt over at vise os rundt. Vi besøgte hendes mor, et værtshud og en bottle store, hvoe vi købte øl.alle kiggede efter os. Senere blev Per klippet hos den lokale damefrisør til megen morskab for alle.

12.   Dag.

Vi købte andrew til at være guide for os. Vi tog op på Table Mountain. En impornerende udsigt ud over byen og området. Vi kørte syd på langs kysten mod Kap det gode Håb. Der var mange flotte panoramaer undervejs. Vi kørte ikke helt ud på spidsen, så vi krydsede over til østsiden og kørte opad igen. Vi stoppede i en lille by og så pingviner. Vi spiste frokost i Simons Town.

Da vi kom hjem til Lizi, tog Chr. og Carl Martin hen og blev klippet hos den barmfagre damefrisør.

De betalt hver R100,00 for klipningen. Jeg tror normalprisen var R15,00.

13.   Dag.

Tidligt kl.7.00 afgik flyet, og vi var hjemme lidt over midnat.   

Jørgen Hanghøi